Budgettal på konti
Det er muligt at oprette et budget ved at indtaste budgettallene for individuelle drifts- og statuskonti.
Du kan også oprette budgettal på afdelinger (tillægsmodulet dimension - afdeling/kvantum).
Sådan indtaster du budgettal for en konto
- Klik på ‘Bogføring’ > ‘Opslag og kartoteker’ > ‘Kontoplan’
- Klik på ikonet ‘Budget’ til højre
- Klik på ‘Opret budgetperiode’ over listeområdet
- Udfyld felterne - se evt. "oplysning om felterne" nedenfor
- Klik på ‘OK’
- Vend tilbage til kontoplanen ved at klikke på linket over listeområdet
Video opret budget via ikon budget på din kontoplan
Gentag proceduren for hver konto, der skal inkluderes i budgettet.
Oplysninger om felterne
Bemærk, at ikke alle felter er obligatoriske.
| Felt | Handling |
|---|---|
| Tekst | Det ønskede navn på budgetposteringen |
| Fra/Til dato | Angiv budgetperioden |
| Beløb | Indtast budgettallet for hele perioden BEMÆRK: For konti under overskriften ‘Omsætning’ i kontoplanen skal du huske at indtaste et negativt beløb for budgettet, for at angive en kreditkonto. (Hvis du ikke har valgt en standardopsætning, er overskriften muligvis anderledes) |
| Fordel ligeligt i forhold til måneder | Markér dette felt for at fordele beløbet over antallet af kalendermåneder i perioden. Hvis feltet ikke markeres, oprettes der kun én periode |
Del din viden !
Indrømmet ! Vi oplever at I kære kunder, kender til detaljer i programmet, og har rigtig gode ”fif og cowboy tricks” som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.
Nedenfor er der et diskussionsfelt og hvis DU kender til et enkelt fif eller to, så hold dig ikke tilbage med at dele din viden med e-conomic support, og ikke mindst, vores mange kunder.
Sidder du med et konkret spørgsmål, er du velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk.
Du kan naturligvis også tjekke vores forum, for at se, om der findes et svar på dit spørgsmål der.

