Registrering af modtagelse
Tidligere bestilte varer registreres evt. med et fragtbrev ved ankomst.
Her kan du se en video om, hvordan du modtager varer.
Sådan registrerer du varemodtagelse
- Klik på ‘Lager' > ‘Vareleverandører’ > ‘Modtagelser'
- Klik på ikonet ‘Redigér’ til højre for ordrenummeret
- Klik på ikonet ‘Redigér’ til højre for den vare, du har modtaget
- Udfyld felterne - se evt. Oplysning om felterne nedenfor
- Indtast det antal, du har modtaget, i ‘Antal til regist.'
- Klik på ‘Registrér modtagelse'
- Modtager du alle dine varer fuldt kan du klikke på "Registreringskørsel" og således få registreret alle varerne på én gang - du behøver dermed ikke registrere varerne linje for linje (se evt. afsnittet "Registreringskørsel" længere nede i artiklen).
- Klik på ‘Ja’
Oplysninger om felterne
Bemærk, at ikke alle felter er obligatoriske
| Felt | Handling |
|---|---|
| Varenr. | Det ønskede varenummer |
| Antal | Indtast antallet af varer du har modtaget |
| Leverandørvarenr. | Her kan du vælge din leverandørs varenr. på bestillingen |
| Forventet lev.dato | Den dato, varen ankommer |
| Enhedspris | Kostprisen |
| Varenavn | Er udfyldt på forhånd, men du har mulighed for evt. at tilføje mere varetekst |
Hvis alle varer i en given ordre er modtaget, viser listen ‘Modtagelser' ‘Fuld'. Hvis ikke, angives ‘Delvis'.
![]() |
Registreringskørsel
I stedet for manuelt at indtaste det antal varer, du har modtaget, kan du også bruge funktionen Registreringskørsel. Funktionen kan du bruge, når det modtagne antal varer er det samme, som antal varer i restlevering, og kostprisen er den samme, som den du har registreret for leverandøren i e-conomic.
Registrering af en delvis modtagelse
Har du foretaget en del-registerering af nogle varer, fordi du ikke har modtaget hele bestillingen, og evt. får oplyst, at din leverandør ikke kan levere resten, så har du mulighed for at slette den del af bestillingen, du aldrig vil få leveret.
Her kan du se en video om, hvordan du sletter resten af en dellevering, der aldrig vil blive leveret.
Hvis du ikke har mulighed for at vælge, hvorvidt du vil oprette en bestilling, en modtagelse eller en leverandørfaktura, kan det være, fordi du IKKE har sat flueben i feltet "valgmulighed ved oprettelse" i leverandøropsætning.
| Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet? |
|---|
| Til top |
| Tilbage til emnet og læs mere om Opret bestilling, modtagelse, leverandørfaktura |
| Tilbage til emnet og læs mere om Lagerstyring |



