e-copedia - din hjælp til e-conomic

Lagerstyring og ordrenumre i e-conomic

Normalt bibeholder en ordre samme ordrenummer gennem programmet fra Tilbud henover Ordre til Faktura.

Men ved samtidig brug af tillægsmodulet lagerstyring i e-conomic, skal du være opmærksom på, at ordren som oprettes med ét ordrenummer, som oftest har et nyt ordrenummer på fakturaen.

Det skyldes, at du i lagerstyringen udover at kunne opgradere (én ordre til én faktura) også kan overføre en eller flere ordrer (helt eller delvist) til én faktura.

Overfør til fakturering => Ordren får nyt nr.

Ved ”Overfør til fakturering” overføres ordren (helt eller delvist) til fakturering. Det er også muligt, at markere flere ordrer fra samme kunde og samle dem til én faktura. Ordren forbliver i ordre kartoteket indtil alle varer er faktureret (bogført). Ved valg af ”Overfør til fakturering”, tager programmet derfor det næste ordrenummer i nummerserien, da det samme ordrenummer, ikke samtidig kan ligge både under ”Ordre” og under ”Igangværende faktura”.

Opgrader til faktura

Opgrader til faktura ⇒ Ordren bibeholder sit nr. Ønsker du at bibeholde ordrenummeret skal du vælge at ”Opgrader til faktura”. Derved forsvinder ordren fra ordrekartoteket. Anvender du denne mulighed, har du jf. ovenfor naturligvis ikke mulighed for at overføre en ordre delvist eller samle flere ordrer til én faktura, ej heller at lave følgesedler og pakkesedler.

Denne mulighed er derfor som oftest uforenelig med tillægsmodulet lagerstyring.

Lagerstyring og nummerserie

Næste ordrenummer styres under fanebladet ”Indstillinger” ⇒ ”Nummerserie” og gælder såvel oprettelse af ”Tilbud”, ”Ordre” og ”Igangværende faktura”.


Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet?
Til top
Tilbage til emnet og læs mere om Lagerstyring


Del din viden !

Indrømmet ! Vi oplever at I kære kunder, kender til detaljer i programmet, og har rigtig gode ”fif og cowboy tricks” som vi i Supporten ikke selv har tænkt på.

Nedenfor er der et diskussionsfelt og hvis DU kender til et enkelt fif eller to, så hold dig ikke tilbage med at dele din viden med e-conomic support, og ikke mindst, vores mange kunder.

Sidder du med et konkret spørgsmål, er du velkommen til at sende os en mail på info@e-conomic.dk. Du kan naturligvis også tjekke vores forum, for at se, om der findes et svar på dit spørgsmål der. ;-)

lagerstyring/ordrenumre-i-e-conomic · Sidst ændret: 2012/02/22 10:45 af dorthe
Chat

Skal vi chatte?

Vi vil rigtig gerne chatte med dig og hjælpe dig med dine spørgsmål om e-conomic.

Chat med e-conomic

Chat med os nu