iPhone og Android
Du kan også benytte din mobil til at se oplysninger om dine kunder i din e-conomic aftale. Appen kan benyttes på alle Apple produkter og på nyere Android produkter.
Med APPen kan du oprette, bogføre og sende både fakturaer og ordrer til dine kunder.
Og du kan benytte indscanningsmodulet til at få sendt dine forskellige bilag til aftalen - du skal dog lige huske at aktivere tillægsmodulet indscanning først.
Her kan du se en video om vores iPhone applikation og hvordan du bruger den.
Før du går i gang med iPhone/Android
- Du skal være e-conomic-bruger
- Det gratis API-modul skal være aktiveret i din e-conomic-aftale
- Du kan ikke logge på en administratorkonto (dvs. som revisor/bogholder)
- Applikationen er synkroniseret med e-conomic, og ændringer lavet på telefonen vil også blive opdateret i e-conomics web-interface.
- Hav tålmodighed - første gang du logger ind, synkroniseres hele dit regnskab. Dette kan tage tid. Har du et meget stort regnskab, anbefaler vi dig ikke at bruge applikationen, medmindre du har masser af tålmodighed.
- Efter synkroniseringen vil applikationen kun hente ændringer, og applikationen vil derfor virke meget hurtigere.
- e-conomics iPhone-/Android applikation er gratis. Vi yder derfor ikke telefonisk support, men har du spørgsmål, er du meget velkommen til at sende en e-mail til info@e-conomic.dk.
- e-conomics iPhone-/Android applikation kan benyttes på alle Apple produkter og på nyere Android produkter.
- Du skal have forbindelse til internettet for at kunne bruge applikationen.
Vi fraråder, at brugere med store regnskaber anvender applikationen, da mængden af data vil medføre meget lange svartider. Hvis du har et regnskab, der er for stort til APPen, vil du få besked om dette.
Når du skal i gang med iPhone/Android
Når du skal i gang, med at benytte e-conomic på din iPhone-/Android, er det meget vigtigt at du følger disse 3 trin i rækkefølge:
- starter med tilføjelse af API modulet
- herefter installerer app'en
- og efterfølgende synkroniserer uden afbrydelser.
Lykkes dette ikke skal du afinstallere app'en, slå API'et fra og starte forfra.
Oplever du problemer ?
Hvis du oplever problemer med mobilen kan du som regel løse problemet ved at genstarte applikationen. Virker det ikke, så genstart telefonen og prøv igen.
| Vil du op i toppen af artiklen igen, eller vil du retur og læse mere om emnet? |
|---|
| Til top |
| Tilbage til emnet og læs mere om Generel information/tip og trick |


